06:00 - 21:00
Åbningstider i dag
Offentlige område 06:00 - 22:00
Medlemsområdet 06:00 - 21:00
Saunaen 06:00 - 21:00

General forsamling 2015 – Hop i Fjorden – Beretning

Koldings Vinterbadeklub – en aktiv klub med efterhånden mange traditioner og begivenheder.

En klub, hvor der er plads til alle der tør overskride deres personlige grænser og tage udfordringen op ved at vinterbade. En klub med højt humør og højt til loftet.

Der er ingen tvivl om at det at vinterbade er blevet utroligt populært. Derfor var det også ganske naturligt at synliggøre klubbens eksistens over for Danmark, men så sandelig også over for Kolding og de potentielle mange medlemmer, der bor her i byen.  Beslutningen om at stifte en formel forening blev derfor bearbejdet sidste år – dels for at have en forening som formel ramme og afsender af diverse kommende ”fondsansøgninger” men også for at kunne formalisere dialogen med Kolding Kommune og lignende. 

Det i sig selv at have en decideret forening er jo gratis reklame for det at vinterbade.

Vi er i løbet af de sidste par år oftere og oftere blevet nævnt i medierne, henvendelser fra radio og aviser, Designskolen og lidt landsdækkende tv har der været og vi blev også inddraget i Kolding`s nye badebro. Alt det giver fokus og branding på klubbens eksistens og det endda gratis.

Efterhånden er vi mange i klubben og med det stigende antal var det naturligt, at vi skulle bade fra Koldings nye badebro. En badebro der fik en hård fødsel og nok stadig er et samtaleemne blandt mange der bor tæt på. Ikke desto mindre bliver broen brugt flittigt – også af andre end os.

Det at vinterbade giver et fantastisk godt humør og det bliver synliggjort, når vi samles på broen.

Mere eller mindre sker der altid et eller andet på broen, der får dagen til at starte med højt humør.

Der synges Midvintersang, Michael Stisens vintersang kan da også lige synges en gang imellem,

De små skarpe – industribrygget eller hjemmebrændt bliver der lige smagt på,

Brunch 2 x årligt er stadig et hyggelig sammen vær, som vi kun kan opfordre at møde op til,

Svøm tværs er en tradition uden for vintersæsonen, men er med til holde os i gang som en aktiv klub,

Mobilsauna er også blevet et emne,

d. 24.12 og 31.12 samles vi også – for at ønske god jul og godt nytår.  D. 31 december 2014 var vi faktisk 100 samlet.

Jels vinterbadeklub vil godt i dialog med os og sagde ok til en studietur, hvor 23 deltog.

Evaluering fra Jels er at de synes det var dejligt vi var på besøg og at vi er velkomne til at arrangere en studietur igen. Hvis nogle har lyst til at blive medlemmer i klubben og bare komme i deres normale ”saunatider” er man bestemt også velkommen.

Fastelavnskostumerne blev også luftet igen, 

Førstehjælp for vinterbadere blev ligeledes gennemført med positiv feedback

OG - ikke at forglemme for dem der deltog i årets brag af en fest i byen, arrangeret af det selvbestaltede festudvalg.

Tak til alle for at finde på og tak til alle for at stille op til de mange begivenheder!

Undervejs har vi med stort tak modtaget sponsorydelser fra Schultz Anlæg og Vedligehold til førstehjælp og betaling af lokalet her i dag – så må vi se om nogen af os måske vil indgå en aftale med Truels` kompetencer.

Der er mange, der har meldt sig ind i gruppen på Facebook. For klubben er Facebook et godt kommunikationsmiddel, der bliver udvekslet de seriøse og de mindre seriøse bemærkninger.

Ideer, som gør at man f.eks. hurtigt lige kan samle et par stykker til en ekstra badetur o.s.v. og samles over en snak, en flaske eller to

Mange har meldt sig ind, men personligt synes jeg ikke jeg har set dem alle – eller tager jeg fejl? 

Jeg håber, at vi får DIG at se på broen i vinteren 2015?!

 

Generelt set – så brug Facebook til at komme med ris og ros, ideer, tanker, problemer store som små – for at imødegå at et eller andet emne skulle vokse sig stort – så frem med tankerne og ideerne.

Hvis vi skal forholde os til Koldings nye badebro og området, så er jeg er ikke så optimistisk, hvad angår udviklingen af området.

Det var et håb og ønske, at vi til de barske dage kan få etableret en form for læ område.

Et område der evt. kunne låses af, så vi til sommersvømningen kan låse vore sager ind. Det emne er sendt til kommunen og der har vi modtaget svar fra. Svarene fra kommunen kan vi ikke offentliggøre, men vil blive gennemgået af Kim under eventuelt.

Jeg er til gengæld optimistisk med, at vi får flere medlemmer i de kommende år, det viser det historiske billede os jo, der er interesse for at være med, tilflyttere spørger også efter os.

Vinterbadning er sundt, sjovt og medlemmernes positive omtale ude i de små hjem gør at flere søger til klubben.

Jeg ønsker alle en god sommer, nogle af os ses først igen til oktober/november, når det er koldt nok.

På vegne af bestyrelsen

 

Lars Rubusch

Formand