05:30 - 22:00
Åbningstider i dag
Offentlige område 06:00 - 22:00
Medlemsområdet 05:30 - 22:00
Saunaen 05:30 - 22:00

Getout Kolding

Hop i Fjorden er gået i samarbejde med Slotsøbadet. Vi stiller vor sauna op og SSBad gør det samme. Vi har mere i planlægning, så mere følger senere på året. 

Vi ved allerede nu, at vi har brug for hjælpere fra vor forening til at være til stede den dag ved Slotssøen.

 

Her oplæg fra Kolding Kommune, som fortæller lidt mere om hvad der foregår. Følg også med i medierne fremover. 

 

Kolding Kommune er gået sammen med Friluftrådet om at skabe Danmarks første friluftsfestival med foreningerne i centrum.

Friluftsfestivallen afholdes i Kolding den 9. og 10. september 2017. Vi kalder den 'Get Out Kolding' og det bliver to dage med masser af spændende udendørsoplevelser for store og små.

Friluftsfestivalen er to dage, hvor Kolding midtby og naturområdet Houens Odde summer af udendørsoplevelser. Lørdag tilbydes borgerne et væld af friluftsaktiviteter i byens blå, grå og grønne rum og søndag tager dagen udgangspunkt i Naturens Dag og friluftsliv i naturen.

Festivalen handler om friluftsliv i en bred forstand og for alle. Vi vil på festivalen arbejde med flere forskelligartede friluftsoplevelser. Det kan for eksempel være gennem emner som action, street, sundhed/idræt, til vands, til lands, i luften, handicap og andre sårbare grupper, stilhed, læring/formidling, nørd/natur, ophold og overnatning og mad.

Danmarks første friluftsfestival med foreningerne i centrum

Get Out Kolding bliver en festival for alle med udgangspunkt i de lokale foreninger, netværk, virksomheder, studerende og andre aktører, som arbejder med friluftsliv. 

Festivalen tager udgangspunkt i foreningernes daglige aktiviteter og giver dem mulighed for at promovere sig. Vores håb er, at rigtige mange foreninger og andre være med og komme og vise, hvad de kan tilbyde.

- Vi leder efter aktiviteter, der kan vise, hvad friluftsliv er, eller også kan være. Aktiviteter for et bredt udsnit af borgerne, med mulighed for at prøve kræfter med alt fra mountainbike og kajakroning til fuglekigning, bål og meditation i det fri. Kun fantasien sætter grænser, forklarer projektleder for Friluftsfestivalen Nanna Winbladh fra Kolding Kommune.

Vil i være med?