Offentlige område | 06:00 - 22:00 |
Medlemsområdet | 06:00 - 21:00 |
Saunaen | 06:00 - 21:00 |
Svøm tværs over fjorden 2012
Svøm tværs over fjorden – 19. august 2012
I lørdags blev en hurtig beslutning taget, da følgebåden var fundet!
Vejret var optimalt i weekenden - så søndag d. 19. august skulle det være.
8 medlemmer var friske med og uden våddragter.
Kolding Ugeavis skrev bl.a.:
”Hop i Fjorden”, som Koldings vinterbadeklub kalder sig, tog i søndagens varme vejr en dukkert i vand af en noget højere temperatur, end de er vant til om vinteren.
Flere er dog helårsbadere, og otte medlemmer var enige om at prøve kræfter med fjorden ved at svømme fra Hotel Koldingfjord til modsatte bred og retur. En tur på i alt 1400 meter. Der var fundet et par følgebåde, og så gik det ellers derudaf.
Hotellet holdt i øvrigt personalefest ved vandet, så de fik en ekstra oplevelse med.
Det var en forrygende flot dag, og alle kom fint i land, og vigtigst af alt så var stemningen i top.
Vi regner bestemt med at gentage succesen igen næste år.
Nyd de skønne billeder fra vores Svøm Tværs Over Fjorden arrangement i 2012